Svane ApS producerer og markedsfører økologiske juicer og koncentrater til det skandinaviske marked.
Svane Aps blev grundlagt i 1995 af Poul Svane og hans kone Birgit, med produkter baseret på hyldeblomst og tranebær - produceret efter gamle traditionelle opskrifter, hvor kvalitet er i højsædet. I dag drives det familieejede firma af Naja Svane og hendes mand Thomas, som også står bag de nyeste kvalitets produkter med Ingefær og Smagen af Årstiderne.
Hyldeblomst- og tranebær produkterne er stadig en stor del af produktionen, men sortimentet har i løbet af årene udviklet sig til, at indeholde en del mere.
For alle Økologiske juicer og koncentrater gælder det, at de anvendte råvarer kommer fra marker/plantager, der mindst i tre vækstsæsoner har været dyrket 100% økologisk. Dvs. uden brug af sprøjtemidler eller kunstgødning.
Vores produkter kan både bruges som en kold drikkelse og som en ingrediens til madlavningen. Vi vil gerne minimere madspildet og håber derfor at du vil være med til at udnytte vores produkter fuldt ud, så intet går til spilde. Vi har udviklet opskrifter til hvordan du kan anvende vores produkter, find inspiration og opskrifter her på hjemmesiden.
Vi forsøger til stadighed, at udvikle nye produkter og imødegå forbrugernes ønsker, så vi er altid lydhøre for nye ideer.
Så skulle du sidde inde med en god idé til en ny drik eller juice, så kontakt os - så skal vi gerne se om det ville være muligt, at udvikle et produkt omkring din idé eller dit ønske.
Alle Svane´s juicer er selvfølgelig mærket med det danske Ø-mærke, som er din garanti for at dyrkning og behandling af de anvendte bær og frugter lever op til kravene om økologisk jordbrug.